Bagt grød med ribs & karameliserede nødder

Morgenmad er et måltid, jeg altid glæder mig til og nyder. Jeg varierer min morgenmad næsten dag til dag, og jeg får altid noget lækkert og sundt til morgenmad. Her er opskriften på en skøn, skøn bagt grød. Bagt grød er et koncept, der nærmest grænser til kage, og derfor kan jeg også sagtens finde på at nyde den til en god kop the om eftermiddagen eller som lidt lækkert om aftenen. Og det må jo virkelig siges at være sund kage, da det faktisk bare er en havregrød (i luksus-version, jojo), som er blevet bagt i ovnen. Jeg bager gerne til to dage, for den bagte grød kan sagtens lunes og spises på andendagen, det bliver den ikke ringere af.

Så nemt, så godt.

 

Bagt grød med ribs & karameliserede nødder
 
Mængde: 2 personer
Ingredienser
Bagt grød
  • 2 dl grovvalsede havregryn
  • 2 spsk chiafrø
  • ½ tsk knust havsalt
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 tsk vanillesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 1½ tsk sukker eller sødning svarende til denne mængde
  • 30 g hasselnødder, grofthakkede
  • ½ meget moden banan, moset
  • 1½ dl mælk efter ønske (plante- eller komælk)
  • 1½ dl ribs, frosne eller friske
Karameliserede nødder
  • 30 g blandede nødder/kerner, her har jeg brugt lige dele hasselnødder, solsikkekerner og boghvedekerner, men man kan bruge det, man bedst kan lide
  • 1½ tsk sirup, jeg bruger zero salted caramel topping fra Bodylab men anything goes
  • Eller drys blot med grofthakkede hasselnødder.
Tilbehør
  • Vanilleskyr
  • Ribs
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Bland grundigt i en skål alle ingredienserne, undtagen ribs. Gem ⅓ del af hasselnødderne til toppingen.
  3. Vend forsigtigt ribsene i blandingen.
  4. Beklæd to små ovnfast forme med bagepapir og fordel blandingen heri.
  5. Bland toppingen sammen og fordel den på grøden.
  6. Bag grøden et 13-15 minutter til grøden er fast men ikke tør.
Rigtig god fornøjelse.

 

One thought on “Bagt grød med ribs & karameliserede nødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *