Bananpandekager med fuldkorn & valnødder

Pandekager ~ mmm, det er bare altid godt. Og når man så endda kan lave pandekagerne i en sundere version, som tilmed er nem og hurtig at have med at gøre, så er det da bare om at komme i køkkenet!

Pandekagerne her er små, tykke, bløde og smagfulde, og jeg har i disse tilføjet valnødder, dels fordi valnødder giver både dejligt knas, fylde og smag, og dels fordi valnødder byder ind med gode vitaminer og fedtsyrer.

 

Bananpandekager med fuldkorn & valnødder
 
Mængde: 2 personer = 10 små tykke pandekager
Ingredienser
  • 2 små bananer, meget modne (vigtigt med modenheden pga smag og konsistens)
  • 2 dl fuldkornsmel (jeg bruger hvid hvede, da det minder mest om hvedemel men er en fuldkornstype)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanille
  • ¼ tsk knust havsalt
  • 1 dl mælk af ønsket type (jeg burger havremælk, men en hvilken som helst type plante- eller komælk kan bruges)
  • En håndfuld valnødder, grofthakkede
Fremgangsmåde
  1. Dejen kan laves i foodprocessor:
  2. Kom alle ingredienser undtagen evt. valnødder i foodprocessoren og kør indtil det er en jævn og klumpfri masse.
  3. Rør valnødderne i dejen med en ske, og sørg for at dejen er grundigt sammenblandet.
  4. Eller dejen kan laves manuelt:
  5. Bananerne moses grundigt med en gaffel.
  6. Tilsæt de tørre ingredienser og rør så godt sammen som muligt.
  7. Tilsæt herefter mælken ad et par omgange.
  8. Rør/pisk dejen grundigt og lidt hurtigt, så evt klumper røres ud.
  9. Bagning:
  10. En pande varmes op til varme på middel/lidt over middel. Det første hold pandekager steges i lidt smør(bar), derefter tilsættes ikke mere fedtstof på panden, der er nok til de resterende pandekager.
  11. Pandekagerne bages gyldne på begge sider.
Rigtig god fornøjelse.

 

 

One thought on “Bananpandekager med fuldkorn & valnødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *