Bliss bombs med hindbær & kokos

Valentins dag er dagen hvor man skal forkæle sin eneste ene. Det gør jeg i dag med disse små lækkerhedskugler. Så fine er de, med den lyserede farve, og jeg ved, at de falder i god jord fordi de er kærligt svøbt med mørk chokolade.

Små kærlighedsbomber på årets hyggeligste kærlighedsdag.

(Og de kan naturligvis også nydes på alle årets andre dage, for hver dag er kærlighedens dag, ik’.

 

Bliss bombs med hindbær & kokos
 
Mængde: 14
Ingredienser
Kuglerne
  • 1,25 dl mandler
  • 0,5 dl kokosmel
  • 1,25 dl frosne hindbær
  • 4 udstenede dadler
Overtræk og pynt
  • Mørk chokolade til overtræk
  • Frysetørret hindbær samt kokosmel til pynt
Fremgangsmåde
  1. Mandlerne kommes i en minihakker/foodprocessor, hvor de hakkes groft.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og kør til ønsket konsistens (skrab ned fra skålens kant undervejs) ~ jeg kan bedst lide, der er lidt crunch i disse kugler. Massen skal være sammenhængende, når man trykker den sammen med fingrene.
  3. Form 14 kugler af massen.
  4. Stil kuglerne i køleskabet til afkøling.
  5. Når kuglerne er godt kolde, overtrækkes de med mørk chokolade og pyntes med frysetørret hindbær samt kokosmel.
  6. Nydes køleskabskolde og opbevares i lukket beholder i køleskab, hvor de kan holde sig ca. 4-5 dage.
Rigtig god fornøjelse.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *