Cremet tomatsuppe med rød pesto & linser

Et sikkert hit hos de fleste her hjemme hos mig er en god suppe. Den skal være blød og cremet og selvfølgelig have dejlig smag. Desuden er det vigtigt for mig, at suppen også byder på næring og samtidig er både nem at lave og indbydende at se på. Personligt spiser jeg i høj grad også med øjnene.

Mine supper er stort set altid fast food på den sunde og nemme måde, og det dér sundt og nemt kan man da kun være fan af. Og suppe er altså også en slags comfort food, synes jeg.

Denne suppe kan laves i ekstra børnevenlig version, hvor suppen blendes til en helt cremet konsistens, den kan semi-blendes, eller den kan nydes, som den er. Det afhænger mest af, hvad man har lyst til, og hvem man spiser sammen med.

 

Cremet tomatsuppe med rød pesto & linser
 
Mængde: 4 personer
Ingredienser
  • 1 løg
  • 1 rød peber
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 ds hakket tomat
  • 4 gode tsk rød pesto
  • 1 dl røde linser
  • 6 dl koldt vand + en grønsagsbouillonterning
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 tsk sukker
  • 1½ tsk salt
  • Lidt friskkværnet peber
  • ¾ dl fløde af ønsket type
Tilbehør
  • Græskarkerner og evt. lidt chiliolie/hjemmelavet pesto samt godt fuldkornsbrød.
Fremgangsmåde
  1. Løg, rød peber (uden stok, membraner og kerner) samt hvidløg skæres i mindre stykker. Skal det være rigtig nemt, kommes de i en foodprocessor og køres til medium/små stykker.
  2. Alle ingredienser undtagen fløden kommes i en gryde og koges ved medium varme et kvarters tid, til linserne og grøntsagerne er møre, det tager ca. 30 minutter.
  3. Tilsæt fløde.
  4. Ønskes suppen blendet, gøres dette med stavblender.
  5. Smag til og juster evt. suppens konsistens med mere vand.
  6. Serveres med godt fuldkornsbrød og et drys græskarkerner.
Rigtig god fornøjelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *