Trøffelkage med sorte bønner, valnødder & dadelganache

“Sorte bønner i en kage??” tænker du måske. Og det kan jeg godt forstå, du gør. Det lyder måske også lidt mærkeligt. Men altså ~ denne trøffelkage smager så himmelsk godt! Fyldig chokoladesmag, crunchy valnødder samt en skøn blød og tung moistness fra bønnerne ~ som man i øvrigt overhovedet ikke kan smage.

Og så den topping, som jeg har valgt at kalde en ganache, lavet af dadler og peanutbutter oven på denne skønne trøffelkage ~ ååhh, det er bare SÅ GODT!

Kagen skal helst laves mindst dagen før den skal bruges, så den når at sætte sig rigtigt.

 

Trøffelkage med sorte bønner, valnødder & dadelganache
 
Mængde: 9 stykker
Ingredienser
Kagen:
  • 1 ds sorte bønner
  • 40 g fint fuldkornsmel, fx. hvid hvedemel eller fuldkornsspeltmel
  • 2 spsk smeltet kokosolie
  • 50 g flydende sødning, fx akaciehonning, agavesirup eller Fibersirup Gold
  • 75 g mørk chokolade
  • 50 g dadler, udstenet vægt (de bløde i papæske)
  • 2 tsk vanille
  • 3 spsk usødet kakao (den man bruger til bagning)
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk havsalt
  • 30 g valnødder
Dadelganache:
  • 5 dadler (de bløde i papæske)
  • 1 god spsk peanutbutter
  • 1½ spsk usødet kakao (den man bruger til bagning)
  • ½ dl koldt vand
  • 1 spsk smeltet kokosolie
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovnvarme.
  2. Skyl og afdryp bønnerne.
  3. Smelt chokoladen, udsten dadlerne og hak valnødderne groft.
  4. Blend med en stavblender alle ingredienserne undtagen valnødderne til en cremet og fin dej uden klumper. Stavblenderen giver det mest fine og cremede resultat, men man kan naturligvis sagtens bruge fx en foodprocessor i stedet..
  5. Tilsæt valnødderne og rør dejen grundigt sammen med en ske.
  6. En lille form (15x15 cm) beklædes med bagepapir, og dejen kommes heri.
  7. Kagen bages ca. 25 minutter.
  8. Afkøles helt.
  9. //
  10. Efter afkøling kommes dadelganachen på, som laves som følger:
  11. Dadlerne udstenes og alle ingredienser blendes med stavblender til en fin og jævn masse.
  12. Påfør ganachen på kagen.
  13. Trøffelskagen opbevares i køleskabet.
  14. Trøffelkagen med dadelganachen er fryseegnet.
Rigtig god fornøjelse.

5 thoughts on “Trøffelkage med sorte bønner, valnødder & dadelganache

  1. Hvor ser den bare helt utrolig lækker ud – den skal uden tvivl testes herhjemme! Jeg vil blot høre, om man mon kan erstatte den flydende sødning med endnu flere dadler? Og i så fald; hvor mange dadler, tror du så de 50 g flydende sødning skal erstattes med?
    Knus

    1. Hej Louise.
      Tusind tak fordi du havde lyst til at kigge forbi. Jeg bliver så glad for, at du har lyst til at prøve kagen.
      Ja, du kan helt sikkert sagtens udskifte den flydende sødning med dadler. Jeg har ikke prøvet, men jeg er sikker på, det vil blive helt fint. Prøv med 5 dadler til at begynde med. Du kan jo smage på dejen og vurdere, og der skal flere dadler i. Vil du give lyd, når du har prøvet med dadlerne?
      Kh. Pernille.

  2. Skal helt sikkert prøves , men vil lige høre hvilken størrelse du har brugt?

    1. Hej Lene.
      Tusind tak fordi du kigger forbi her på bloggen!
      Jeg tænker, du spørger til formens størrelse? Det må jeg lige vender tilbage på i morgen. Håber det er ok.
      Kh. Pernille.

    2. Hej igen Lene.
      Jeg er lidt i tvivl om, hvilket af to mulige forme, jeg brugte, da jeg bagte kagen. Formen er kvadratisk og enten 18×18 cm eller 22×22 cm. Kagen hæver næsten ikke, så den ender stort set med at have den højde, den har, når dejen hældes i formen. Det er meget rart, så ved man, hvilken højde kagen ender med at have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *