Hummus med to slags paprika

Hummus er altid godt. I pitabrød, på buddha bowls, som dip, som pålæg og som dressing, og der findes tusindvis af opskrifter på hummus i forskellige varianter. Den hummus, jeg her har lavet, er så smagfuld og meget smuk med sin gyldne farve. Den skønne smag kommer fra kombinationen af de to slags paprika, og den røgede paprika giver en virkelig god smag og er uundværlig i denne hummus. Men vær varsom, røget paprika er ret gennemtrængende i sin smag. Røget paprika kan findes i velassorterede supermarkeder, og mon ikke også din arabiske købmand har den?

Generelt er jeg ikke fan af olie i større mængder. Heller ikke tahin er jeg bedste venner med. Men så laver jeg da bare en hummus uden. Og det bliver den ikke ringere af, kan jeg fortælle.

 

Hummus med to slags paprika
 
Ingredienser
  • 1 ds kikærter, skyllet og afdryppet
  • ½ fed hvidløg
  • ½ tsk røget paprika
  • 3 tsk alm. paprika
  • 1 tsk salt
  • ¾ dl koldt vand
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser blendes, enten med stavblender, hvilket giver en meget fin og blød konsistens, eller med minihakker/foodprocessor.
  2. Juster eventuelt konsistensen med en smule vand, hvis den ønskes lidt mere lind end angivet her.
  3. Stil hummusen i køleskabet, så den er gennemkold ved servering.
Rigtig god fornøjelse.

 

2 thoughts on “Hummus med to slags paprika

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *