Edamamedeller

Mine edamamedeller er det nærmeste, jeg kan komme en traditionel frikadelle både i smag og konsistens. Bevares, den ER jo lavet på planter, så en “rigtig” frikadelle bliver det jo aldrig, men dette er så absolut mere end godt nok til mig! De smager simpelthen SÅ godt!

Jeg har brugt de samme smage, der er i traditionelle frikadeller, og så i stedet for kød brugt edamamebønner, som indeholder dejligt mange proteiner.

Edamamedellerne kan spises varme, lune eller kolde. De kan bruges som et del af et måltid, som bidedelle eller som pålæg. De kan laves mere grove eller meget fine i konsistensen. Og så er de tosset nemme at have med at gøre.

Jamen, det var da så lidt

 

Edamamedeller
 
Mængde: 8 stk
Ingredienser
  • 250 g optøede edamamebønner (de bælgede, også kaldet mukimamebønner)
  • 1 lille/medium løg
  • 1½ dl finvalsede havregryn
  • 1 spsk sennep (ikke den søde slags)
  • 1 spsk soya
  • 1 æg
  • 1½ tsk havsalt
  • ¼ tsk groft peber
Fremgangsmåde
  1. Edamamebønner og løg kommes i en minihakker eller lignende og køres til ønsket konsistens. Konsistensen skal dog have en vis finhed, for at dellerne kan hænge sammen, men den behøver ikke være helt moset.
  2. Kom edamame-løg-blandingen over en skål og rør de øvrige ingredienser grundigt i.
  3. Massen trækker 20-30 minutter.
  4. Form 8-10 deller og steg dem gyldne i rapsolie ved lidt over middel varme.
Rigtig god fornøjelse.

 

2 thoughts on “Edamamedeller

    1. Hej Aase.
      Det er træls med slidgigt, det har jeg også noget af. Men det er dejligt, at grøntsagsmad smager så godt, ikke?
      Bedste hilsner og god dag fra Pernille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *