Grøn chiasmoothie

Dette er simpelthen den bedste vågn-op-smoothie. Den har kapow fra ingefær, friskhed fra lime, varme fra kardemomme og sødme fra æble og dadler. Den har mæthed fra skyr og broccoli, og så er den dejligt rustik i teksturen.

“Broccoli??” tænker du måske, og ja der er nemlig broccoli i. Det smager ret neutralt i smoothien, men bidrager med masser af kostfibre, vitaminer og et væld af andre vigtige næringsstoffer samt giver en dejlig mæthed. Det er blandt andet også broccolien, der er med til at give smoothien den rustikke tekstur.

 

Grøn chiasmoothie
 
Mængde: Et stort glas
Ingredienser
Basisgrød:
  • 100 g vanilleskyr + 1 spsk chiafrø + ¼ dl koldt vand -> Røres sammen og trækker i køleskab natten over.
Næste morgen:
  • Basisgrøden blendes grundigt sammen med:
  • ½ æble (uden skræl, kernehus, blomst og stilk)
  • 100 g. frossen broccoli
  • 2 tsk friskrevet ingefær
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 3 valnøddekerner
  • 3-4 dadler eller anden sødning
  • ½ dl koldt vand, afhængigt af ønsket konsistens
Topping:
  • Medium hakkede valnøddekerner
  • Dadler i medium stykker
Rigtig god fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *