Julekaffe

Kaffe er godt. Julekaffe i julen er endnu bedre. Meget søde Sofie ovre på Knæhøjkarse.dk (hun kan også findes ovre på Instagram) har lavet en rigtig dejlig julekaffeblanding, som hun har givet mig lov til at dele her på min blog. Det er verdens nemmeste lige at blande sammen, og når blandingen har trukket nogle dage, vi der være total julestemning i din kaffekop. Ho ho ho, si’r jeg bare.

Er det lidt for meget forlangt at blande flere krydderier i kaffepulver, kan et lille trick gøre store julesager for din kaffe. Det er helt enkelt: Kom kanel i din kaffe. Jeg kalder det “Kanelkaffe”. Ja, jeg ved det godt; Jeg er et geni. Og det er endda helt enkelt: 1/4 tsk stødt kanel til 2 dl kaffe (inkl. mælk hvis man som mig bruger det). Det er simpelthen også bare en hyggelig kop kaffe.

 

Julekaffe
 
Ingredienser
  • 80 g filterkaffe
  • 1 tsk kanel
  • ¾ tsk stødt nellike
  • ¾ tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk allehånde
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne blandes grundigt sammen og kommes i en lufttæt beholder.
  2. Lad blandingen stå og trække smag et par dage inden brug.
  3. Bryg din kaffe som almindeligvis.
Rigtig god fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *