Kål & bønner i sennep

Kål – godt. Bønner – godt. Sennep – godt. To slags sennep endda. Og mandler, frisk spinat og frisk rosmarin. Perlebyg hvis det ønskes. Og vupti: En rigtig lækker og sprød ret der mætter, smager, er pæn, og som er skøn både til frokost og aftensmad.

Husk på, at jeg smagssætter maden, så den passer til mine smagsløg, men måske kan du bedre lide smagen stærkere, med andre nuancer eller noget tredje. Så smager du det jo til, så det passer til dig. Opskrifter er lavet til at justere på 😉

 

Kål & bønner i sennep
 
Mængde: Ca. 3 personer som hovedret
Ingredienser
Dressing
  • 40 g grovkornet sennep
  • 70 g sød sennep
  • 1 spsk agavesirup eller anden ønsket flydende sødning
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk knust havsalt
  • Grov peber efter smag
Salat
  • 1 ds butterbeans
  • 250 g rødkål el. rød spidskål
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 50 g mandler
  • Frisk rosmarin, en god håndfuld
Eventuelt
  • 150 g kogt perlebyg
Fremgangsmåde
  1. Hvis man genre vil have perlebyg i sin salat, koges disse i rigeligt, letsaltet vand i 20 minutter, hvorefter de kogte perler afdryppes. Perlebyggen kan sagtens koges på forhånd.
  2. Bønnerne skylles og afdryppes grundigt.
  3. Rør dressingen sammen.
  4. Skær kålen i halvgrove strimler.
  5. Skær spinaten groft.
  6. Hak mandlerne groft.
  7. Skær rosmarinen groft.
  8. Bland alle rettens elementer grundigt sammen med dressingen.
  9. Server retten afkølet/kold.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Salaten kan sagtens laves en dag eller to i forvejen, da den holder sig fint sprød og frisk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *