Kaffesmoothie med butterbeans

En smoothie med masser af fylde, creaminess og kaffesmag? Det er et stort JA TAK herfra! Dygtige og meget søde Sofie ovre fra knæhøjkarse.dk  (hun er også at finde her ovre på Instagram) har lavet en rigtig  lækker smoothie, som jeg har fået lov til at udvikle i min retning og dele her.

Mit take på smoothien var at tilføje butterbeans, fjerne kakaoen og skrue op for kaffen. Og det er der kommet en superlækker smoothie ud af.

Hvis man nu var den modige type, kunne man jo forsøge sig med at tilføje noget frossen blomkål i smoothien…

 

Kaffesmoothie med butterbeans
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
  • 1 lille frossen banan i skiver
  • 2 dadler, udstenede (de bløde fra papæske)
  • 50 g butterbeans
  • 1½ spsk neskaffe
  • 1 tsk vanillesukker
  • ¾ dl plantemælk (eller ko-mælk, hvis man hellere vil det) ~ jeg bruger havremælk
  • 2 isterninger
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser kommes i en minihakker og køres grundigt, til massen er så cremet som muligt.
  2. Hæld smoothien i et glas og nyd med sugerør. Sugerør er vigtigt 😉
Rigtig god fornøjelse
I øvrigt
Det er vigtigt, at bananen, der bruges, er frossen, da smoothien ellers ikke bliver ordentligt kold. Tro mig, den er bedst kold!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *