Linsedeller

Dette er en rigtig god grundopskrift på deller. Som de er, minder de lidt om almindelig kød-frikadeller, og derfor kan de bruges på helt samme måde og til samme tilbehør, fx sammen med kartofler og sauce eller som pålæg på rugbrød. De kan også tilsættes smag og fyld fx feta, hvidløg, krydderurter eller hvad man nu har lyst til. Derudover er de nemme at lave, fordi de ikke kræver hverken mange ingredienser eller lang tid. Win-win på hele linjen, siger jeg bare.

 

Linsedeller
 
Mængde: 6 stk
Ingredienser
  • 1 dl røde linser + 2 dl vand + ½ tsk salt
  • ½ løg, finthakket eller revet
  • 2 dl havregryn
  • ½ dl fint fuldkornsmel fx hvid hvede mel
  • ½ dl vand
  • ½ spsk soya
  • En anelse friskkværnet peber (mere hvis du er glad for peber ~ det er jeg ikke)
  • 1 tsk salt
Fremgangsmåde
  1. Kog linser, vand og salt roligt og under låg i 15 minutter.
  2. Hæld evt. overskydende vand fra.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør grundigt farsen sammen.
  4. Lad farsen hvile 20-30 minutter.
  5. En pande varmes op til middel varme, og linsedellerne steges herpå i en smule neutral (oliven)olie*. Dellerne er færdige, når de er flot gyldne.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
*Linsedellerne kan også ovnbages: 200 grader varmluft i ca. 20 minutter. Men jeg synes altid, pandestegning er at foretrække, da min erfaring er, at ovnstegning generelt gør linse- og bønnedeller lidt tørre.

 

 

One thought on “Linsedeller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *