Mandelfrikadeller

Dygtige og inspirerende Kirsten Skaarup, et meget sødt og imødekommende menneske og min allerførste inspirationskilde og til stadighed en, jeg virkelig beundrer i den store madverden, er ophavskvinden til disse lækre, lækre mandelfrikadeller. Der er ikke så meget andet at sige end: UHM!

 

Mandelfrikadeller

 

50 g røde linser

1 løg

Evt 1 fed hvidløg

50 g rød peberfrugt

100 g gulerod

100 g mandler

Ca. 75 g havregryn

2 spsk soya

1 tsk god salt

3 gode spsk fint fuldkornsmel, fx hvid hvede mel

1/2-1 bdt hakket frisk basilikum

2 æg

Rapsolie til stegning

 

Kog linserne 20 minutter i usaltet vand. Afdryp dem.

Mens linserne koger:

Hak mandlerne fint (gerne i minihakker).

Hak løg, evt. hvidløg og peberfrugt i ønsket størrelse (gerne i minihakker).

Riv guleroden fint (på rivejern).

Bland mandlerne med grøntsagerne, de kogte linser, havregrynene, frisk basilikum, salt og soya.

Tilsæt melet og rør æggene i.

Lad farsen hvile lidt og vurdér herefter konsistensen, som skal være fast, så den kan holde formen
under stegning. Hvis farsen er for lind, tilsættes lidt mere mel.

Varm olien op på en pande og steg frikadellerne til de er gyldne.

 

God fornøjelse!

2 thoughts on “Mandelfrikadeller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *