Olivenspread

Pålæg kan være en kilde til lidt hovedbrud hos vegetaren og veganeren. Som kødspiser kan man bare smække et stykke spegepølse eller noget leverpostej på et stykke rugbrød, og så er den sag klaret. Heldigvis er der i supermarkederne stadigt flere gode muligheder for at købe plantebaseret pålæg, og så er det faktisk heller ikke så svært at lave det selv. Gå fx på opdagelse i kategorien “Pålæg”  her på bloggen, der har jeg mange gode bud på både spreads og pålægssalater.

 

Olivenspread
 
Ingredienser
  • 1 ds kidneybønner
  • 2 stk soltørrede tomater (dem der ligger i olielage), afdryppede
  • 60 g oliven (udstenet vægt)
  • 2½ tsk citronsaft
  • ¾ tsk stærk sennep
  • 2 spsk pinjekerner
  • ½ tsk tørret timian
  • ¾ tsk havsalt
  • ¼ tsk groft, sort peber
  • 1 spsk koldt vand
Fremgangsmåde
  1. Kidneybønnerne skylles og afdryppes grundigt.
  2. Kidneybønnerne, de soltørrede tomater, halvdelen af den nævnte mængde oliven, citronsaft, sennep, timian, havsalt, peber samt vandet køres i en minihakker eller lignende, til de soltørrede tomater er findelte. Spread'en må gerne være lidt grov i det.
  3. Hak den resterende halvdel af den nævnte mængde oliven groft.
  4. Kom bønneblandingen i en skål og rør de grofthakkede oliven samt de hele pinjekerner grundigt i.
  5. Spread'en opbevares i lukket beholder på køl. Kan holde ca. 5 dage.
Rigtig god fornøjelse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *