Overnight oats med blåbær & lime

Grove havregryn i alle de afskygninger jeg kan komme i tanke om, dét er bare god morgenmad. Her er grynene i en overnight oats-variant (verdens nemmeste luksusmorgenmad!) med chiafrø, lime, vanille,valnødder og blåbær. Jeg bruger frosne blåbær, og for at få den flotte intense farve, kan jeg anbefale frosne vilde blåbær (jeg har fundet disse i Kvickly og Rema1000), da de vilde blåbær er allermest farve- og smagsintense.

Derudover er blåbær og lime rigtigt gode venner. Og vanille gør venskabet til et trekløver. Mmm, så meget smag og godhed i en skål morgenmad!

 

Overnight oats med blåbær & lime
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
  • 1 dl grove havregryn
  • 1½ spsk kogt, kold perlespelt
  • 1½ spsk kokosmel
  • 2 tsk grofthakkede valnødder
  • 1 tsk vanillesukker
  • Evt. sødning svarende til ¾ tsk sukker
  • Et nip knust havsalt
  • 1 dl frosne (vilde) blåbær
  • Saft af ½ lime
  • 1¾ dl mælk af ønsket type, jeg bruger havremælk
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne røres sammen i en beholder, som lukkes og stilles i køleskab natten over.
  2. Næste morgen: Omrør og nyd (og tilpas evt. konsistensen med lidt koldt vand).
Rigtig god fornøjelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *