Overnight oats med kakao, rugkerner & chiafrø

Morgenmad. Jeg eeelsker det! Her er en luksusmorgenmad, der er supernem, fordi den røres sammen aftenen inden, den skal nydes. Så er det verdens nemmeste at få god morgenmad, selvom man måske ikke har så meget tid om morgenen. Der er suveræn næring fra havregryn, chiafrø og valnødder, mæthed fra skyr og gryn samt luksus fra kakao. Mmm!

 

Overnight oats med kakao, rugkerner & chiafrø
 
Mængde: 1 person (gem evt. lidt til et lille mellemmåltid)
Ingredienser
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 1 spsk chiafrø
  • 2 spsk udblødt eller let kogt perlerug eller rå hel havre
  • 2 gode tsk usødet kakao (den slags man bruger til at bage med)
  • 1 tsk vanille
  • ¼ tsk knust havsalt
  • Sødning svarende til 1½-2 tsk sukker, dette kan også være dadler eller banan
  • Lidt grofthakkede valnødder
  • 1 dl mælk af ønsket type/vand
  • 1 dl (vanille) skyr
  • Topping: Friske bær eller frisk frugt
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser røres grundigt sammen og trækker natten over i en lukket beholder i køleskab.
  2. Om morgenen justeres eventuelt med lidt koldt vand afhængigt af ønsket konsistens.
  3. Nydes helt kold direkte fra køleskabet med ønsket topping.
Rigtig god fornøjelse.

 

 

One thought on “Overnight oats med kakao, rugkerner & chiafrø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *