Plantebaserede erstatninger for æg, mælk og smør

Æg:

Før man går på jagt efter en erstatning for æg i sin kage, skal man finde ud af, om ægget i opskriften bliver brugt som hævemiddel (en let, luftig kage) eller til at binde med (en tung kage).

Erstatninger for æg i kager, hvor æg er brugt som hævemiddel:

1 æg= 0,5 dl æblejuice
1 æg= 0,5 dl sveskemos
1 æg= 1 most, moden banan
1 æg= 1 spiseskefuld blendede hørfrø og 3 spiseskefuld vand godt mikset sammen, så det har en gele-agtig konsistens. 1 æg = 1 spsk knuste chiafrø rørt sammen med 5 spsk koldt vand

Erstatninger for æg i kager, hvor æg er brugt som bindemiddel:

1 æg= 2 spiseskefuld kartoffelmel blandet med 2 spiseskefuld vand
1 æg= 2 spiseskefuld kartoffelmos
1 æg= 2 spiseskefuld majsstivelse blandet med 2 spiseskefuld vand
1 æg= 2 teskefuld bagepulver blandet med 2 spiseskefuld vand og en spiseskefuld olie.

NB: Tofu er en god erstatning for æg i opskrifter, som indeholder mange æg. Eksempelvis tærter og buddinger. Brug silketofu, og sørg for at blende det, så det bliver helt lindt og uden klumper. 1 æg svarer til 1/2 dl silketofu.

Mælk:

Erstat mængden af mælken med samme mængde fra et af følgende alternativer:

• Sojamælk (bedst til tunge desserter)
• Kokosmælk (bedst til tunge desserter)
• Mandelmælk
• Rismælk

NB: Erstat 1 dl kærnemælk med 1 dl usødet sojamælk, som er pisket grundigt med enten 2 spiseskefuld citronsaft eller eddike.

 

Smør:

Brug Naturli’ Smørbar eller Naturli’ Blok

Erstat mængden af smør med kokossmør, eller brug olie, dog ikke til småkager. 100 gram smør svarer til 85 gram olie.

 

Kilder: Samvirke.dk, peta.org, arla.dk og Caroline Fibæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *