Quinoadeller

Vegetardeller kan varieres i det uendelige, og man kan bruge alle slags bønner, linser, kikærter og som her quinoa som grundingrediens. Herefter kan man så boltre sig i smage og konsistenser i form af grønsager, krydderier og krydderurter, kerner og nødder. Søg fx på “deller” her på bloggen og find flere forskellige muligheder for lækre og smagfulde vegedeller.

Disse quinoadeller er inspireret af Kirsten Skaarup, og så har jeg twisted dem til min smag. Opskriften fungerer virkelig godt, og man får formfaste og smagfulde deller ud af farsen. Jeg bruger disse både som burgerbøffer og som deller. Jeg er vild med bruge sort quinoa i disse deller, fordi det giver sådan et flot visuelt udtryk. Man kan selvfølgelig bruge quinoa i en hvilken som helst farve, det gør ingen forskel for smagen.

 

Quinoadeller
 
Mængde: 7-8 deller/3-4 burgerbøffer
Ingredienser
  • 50 g sort quinoa
  • ½ løg
  • Evt. 1 fed hvidløg
  • 50 g grøn squash, fintrevet
  • 30 g rød snackpeber, finthakket (vigtigt at det er snackpeber og ikke almindelig rød peber pga vandindholdet i pebren)
  • 1½ tsk knust havsalt
  • 1 spsk sennep, både mild og stærk kan bruges
  • En håndfuld frisk oregano
  • 1 æg eller 1 chiaæg (1 spsk knuste chiafrø + 5 spsk koldt vand rørt sammen)
  • 3 spsk fint fuldkornsmel, gerne hvid hvedemel (eller fint majsmel for glutenfri version)
  • 50 g finvalsede havregryn
Fremgangsmåde
  1. Kog quinoaen i rigeligt, letsaltet vand i 20 minutter. Herefter afkøles quinoaen, mens de resterende ingredienser tillaves.
  2. Alle ingredienser røres grundigt sammen, og farsen hviler 20 minutters tid.
  3. Form deller (eller burgerbøffer) og steg disse i lidt god olie på en middelvarm stegepande indtil dellerne er flot gyldne.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Dellerne er fryseegnede.

 

One thought on “Quinoadeller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *