Rabarbercrumble

En god crumble går man ikke galt i byen med. Sådan en med bløde, syrlige rabarberstykker i bunden og sprød, sød top. I min verden skal sådan en sag altid ~ altid! ~ serveres med blødtpisket flødeskum. Uhm, så synger englene altså!

Og vil man gerne bage kagen i vegansk udgave, bruger man blot en plantebaseret smør samt en plantebaseret piskbar fløde, og vupti: Vegansk rabarbercrumble.

Skulle man være i tvivl om, hvorvidt jeg er glad for rabarberkager, kan en søgning på “rabarber” her på bloggen hurtigt afgøre dén sag…

 

Rabarbercrumble
 
Mængde: En tærteform Ø25cm
Ingredienser
  • Bund
  • 500 g rabarber (ordnet vægt!)
  • 75 g sukker
  • 2 gode tsk vanillesukker
  • Crumble
  • 50 g hvedemel
  • 75 g finvalsede havregryn
  • 65 g sukker
  • 75 g blødt smør (ikke smeltet!)
Fremgangsmåde
  1. Ordn rabarberne og skær dem i stykker på 2-3 cm.
  2. Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovnvarme.
  3. Læg rabarberne i en ikke-smurt tærteform, drys sukker og vanillesukker over og bland sammen.
  4. Bland de tørre ingredienser til crumblen i en skål.
  5. Tilsæt det bløde (ikke smeltede!) smør, og ælt dejen grundigt sammen med hænderne, indtil massen er helt blandet og lidt "små-klumpet".
  6. Fordel crumblen over rabarberne (den vil ikke dække rabarberne fuldstændig, hvilket er meningen, så man kan se lidt af rabarberne i den færdige kage).
  7. Bag kagen i ovnen i ca. 45 min.
  8. Skal kagen nydes lun, skal den stå og hvile 10-15 minutter inden servering.
  9. Server med blødtpisket flødeskum.
Rigtig god fornøjelse.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *