Yndlingsgrød

Jeg siger det, som det er: Jeg elsker grød. Eeeelsker grød. I alle mulige varianter ~ kogt, bagt og kold som overnight oats.

Jeg har altid ingredienser i min grød af den slags, der gør godt i kroppen. Min grundopskrift på grød indeholder de to powerfoods chiafrø og valnødder, som begge indeholder masser af gode næringsstoffer. Chiafrø er desuden gode at spise, hvis man ikke er fiske-spiser, da de små frø indeholder høje mængder omega 3.

Jeg spiser stort set altid min grød med lækre toppings. Frugt er min yndlingstopping, både friske bær og frisk frugt samt frosne bær er lækkert oven på grød. Og har jeg ikke frugt oven på grøden, er der helt sikkert frugt eller grønsager i selve grøden.

Nåja, og så spiste jeg denne skønne grød til aftensmad i dag. Fordi dagen havde været lang og aktiv. Fordi maden gerne måtte nem. Og fordi det bare smager sååå godt.

På denne grød var der udover frugt også lidt hjemmelavet saltkaramel ~ sukkerfri, naturligvis ~ samt min egen chokospread med sorte bønner og hasselnødder. Toppingfest styrer!

 

Yndlingsgrød
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
  • 1 dl havregryn efter ønske, jeg bruger grovvalsede.
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk chiafrø (knuste eller hele)
  • 2 tsk grofthakkede valnødder
  • Evt. 1½ spsk opblødte*/kogte kerner, feks. rug eller byg (kan sagtens udelades)
  • Knap 2 dl mælk af ønsket type, jeg bruger havre- eller usødet soyamælk
  • Ønskes en sødere grød: Tilsæt ½ tsk vanillesukker eller 1 tsk sukker/anden sødning i tilsvarende mængde
Topping
  • Bær (friske eller frosne), frisk frugt, vanilleskyr, peanutbutter, saltkaramel, bønnechokospread osv.
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser koges sammen til ønsket konsistens, juster evt. med lidt vand eller mælk.
  2. I mikroovn skal grøden have 2½ minut ved 800 watt.
  3. Hæld grøden over i en skål eller dyb tallerken og lad den sætte sig nogle minutter. Omrør herefter.
  4. Spis med skøn topping efter ønske.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Denne grød kan også laves som over night oats.

*Opblødte kerner: Kerner, feks. rugkerner, perlebyg eller lignende lægges i vand og trækker deri nogle timer, fx natten over. Herefter hældes vandet fra, og kernerne er klar til brug uden at skulle koges først. De opblødte kerner kan opbevares i en lukket beholder i køleskab 3-4 dage.

 

 

 

 

2 thoughts on “Yndlingsgrød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *