Cæsar salat med skyr-dressing

Traditionelt indeholder en Caesar salad stegt kylling og somme tider æg, hvilket naturligvis ikke duer for en vegetar. Så hvad gør man, når man faktisk er ret så vild med en god, sprød Cæsar salat med den lækre parmesandressing og de knasende croutoner? Simpelt: Man vegetariserer den ~ og laver en fedtfattig version af dressingen. Resultatet er en enkel og let salat med en velsmagende og kaloriereduceret dressing.

Jamen, velbekomme da 😉

 

Cæsar salat med skyr-dressing
 
Mængde: Dressingen er nok til 3-4 personer
Ingredienser
Salaten
  • Romainesalat, grove stykker - salaterne skal skylles og GRUNDIGT aftørres!
  • Frisk spinat, hele blade
  • Avocado
  • Croutoner (eller minigrissini som på billedet)
  • Parmesan, høvlet
Dressing
  • 1 dl skyr naturel eller lignende, herunder også et plantebaseret naturelprodukt
  • 1 god tsk kapers
  • 25 g parmesan, høvlet
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk citronsaft eller eddike af ønsket type (fx hvid balsamico eller æblecidereddike)
  • ½ tsk dijonsennep
  • Friskkværnet peber
  • Smag til med:
  • Sukker (jeg bruger 1 tsk)
  • Havsalt (jeg bruger ½ tsk)
Fremgangsmåde
  1. Skyl og afdryp/tør salaterne MEGET grundigt! Er salatbladene fugtige, vil dressingen fortyndes og løbe.
  2. Alle ingredienser kommes i et blenderglas eller lignende og stavblendes så fint som muligt. Dressingen vil være lidt grynet, det er meningen og på grund af parmesanen.
  3. Smag dressingen til.
  4. Salaten anrettes eller blandes, croutoner, parmesan og dressing serveres ved siden af.
Rigtig god fornøjelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *