Chiagrød med blåbær, rugkerner, lime & vanille

Denne smukke chiagrød er ren selvforkælelse fyldt med skønne superfoods som chiafrø, valnødder og blåbær. Denne morgenmad er luksuriøs selvforkælelse, der gør godt i krop, sjæl og sanser. Og så er det også en supernem morgenmad, da den røres sammen aftenen inden, den skal spises. Så kan man om morgenen smide noget lækkert topping på, og så er det verdens fineste morgenmad.

For at få den karakteristiske blå-lilla farve som på billedet, skal man bruge frosne, vilde blåbær. Disse fås efterhånden i mange supermarkeder, som regel endda i økologisk version.

 

Chiagrød med blåbær, rugkerner, lime & vanille

 

1 person

 

150 g vanilleskyr

1 spsk chiafrø

2 spsk opblødte kerner, feks rugkerner*

1/2 tsk vanille

2 tsk grofthakkede valnødder

100 g frosne, vilde blåbær

Saft af 1/2 lime

1/2 dl koldt vand

Evt. topping: Ekstra blåbær ~ meget gerne frosne ~ samt lidt hakkede valnødder.

 

Rør alle ingredienser sammen.

Trækker i lukket beholder i køleskab natten over.

Nydes næste morgen.

 

God fornøjelse!

 

*Opblødte kerner: Kerner, feks. rugkerner, perlebyg eller lignende lægges i vand og trækker deri nogle timer, fx natten over. Herefter hældes vandet fra, og kernerne er klar til brug uden at skulle koges først. De opblødte kerner kan opbevares i en lukket beholder i køleskab 3-4 dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *