Crunchy lakrids-dadelbomber med chili & mørk chokolade

En lille snack til at hive eftermiddagsenergien lidt op. Eller til nydning om aftenen sammen noget godt tv eller en god bog. Det kunne for eksempel sagtens være disse dadelkugler, der er både søde og let fyrige. Og så er de supernemme at lave.

 

Crunchy lakrids-dadelbomber med chili & mørk chokolade
 
Mængde: 14 stk
Ingredienser
  • 100 g mandler
  • 100 g dadler, udstenede (de bløde fra papæske)
  • 2 spsk usødet kakao (den der bruges til bagning)
  • 2 tsk lakridspulver (kommes enten i dadelkuglerne eller bruges til at rulle kuglerne i)
  • ¼ tsk havsalt
  • 1 tsk chiliflager
  • 30 g mørk chokolade, grofthakket
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor og køres til ønsket konsistens, dette kan både være et fint eller mere rustik med crunch fra mandlerne. Det eneste krav er, at massen skal kunne holde godt sammen, når den trykkes sammen med mellem tommel- og pegefinger.
  2. Kom massen i en skål og rør den hakkede chokolade i.
  3. Rul ca. 14 kugler af massen.
  4. Rul kuglerne i lakridspulveret (medmindre det er i selve dejen).
  5. Opbevares i køleskab i lukket beholder.
Rigtig god fornøjelse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *