Rødbedehummus
 
 
Ingredienser
  • 200 g kogte, kolde og skrællede rødbeder (svarer til ca. 250 g uskrællede rødbeder)
  • 1 ds kikærter, skyllede og drænede
  • 1-2 fed hvidløg
  • 10 g. skrællet og revet ingefær
  • Revet skal af ½ ubehandlet citron
  • 1 spsk peanutbutter
  • 3 tsk eddike, fx æblecidereddike eller hvid balsamico
  • 1 tsk ahornsirup/akaciehonning
  • 1½ tsk havsalt
  • Lidt friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Rødbederne vaskes og koges med skræl i usaltet vand ved middel varme. Små rødbeder koges ca. 30 minutter, store rødbeder koges ca. 45-60 minutter. Rødbederne er færdige, når de føles møre, når en stegenål el. lign stikkes i. Når rødbederne er færdigkogt, skylles de med koldt vand, enderne skæres af, og skrællen smuttes af med hænderne (jeg har køkkenhandsker på til dette).
  2. Rødbederne afkøles helt.
  3. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor eller lignende og køres til en jævn masse. Ønskes hummusen en anelse mere lind, tilsættes en anelse koldt vand lidt ad gangen.
  4. Smag til.
  5. Serveres kold og opbevares i køleskab.
Rigtig god fornøjelse
Recipe by Pernille Rosenkilde at https://pernillerosenkilde.dk/roedbedehummus/