Minestrone med bønner & masser af grønsager
 
 
Mængde: Ca. 4 personer
Ingredienser
  • 1 bagekartoffel
  • 1 liter vand
  • 1 ds cannellinibønner (de hvide ~ ikke butter beans/limabønner)
  • 50-75 g små pasta, fx suppehorn (ukogt vægt)
  • 5 spsk tomatpure
  • 1 løg
  • 1 stor gulerod
  • 1 stilk bladselleri
  • 125 g frosne ærter
  • 100 g grønne bønner (frosne eller friske)
  • 1½ grønsagsbouillonterning
  • 2-3 laurbærblade (koges med, men skal ikke spises)
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret salvie
  • 1 tsk tørret timian
  • 2 tsk havsalt
  • Friskkværnet peber
Tilbehør
  • Godt fuldkornsbrød
Fremgangsmåde
  1. Bagekartoflen skrælles og skæres i små tern. Disse tern koges med halvdelen af vandet i en gryde stor nok til at rumme hele suppen, indtil kartoffelstykkerne er helt møre, det tager ca. 15 min. Herefter blendes kartoflen helt ud i vandet med en stavblender.
  2. Imens kartoffelstykkerne koger, ordnes grønsagerne og skæres i medium stykker.
  3. Bønnerne skylles og afdryppes.
  4. Når kartoffelstykkerne er færdigkogt og blendet, tilsættes den resterende halvdel vand, tomatpure, bouillonterninger, løg, gulerødder, bladselleri, laurbærblade, tørrede krydderurter, salt og peber, og suppen koges roligt 10 minutters tid.
  5. Imens koges pastaen i en seperat gryde.
  6. Efter de ca. 10 minutter tilsættes ærter, grønne bønner og cannellinibønner, og suppen varmes igennem og smages til. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis suppen er lidt for tyk.
  7. Lige inden servering kommes pastaen i suppen.
  8. Server suppen med godt fuldkornsbrød til.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by VEGETARISK at https://pernillerosenkilde.dk/minestrone-med-boenner-masser-af-groensager/