Snickerskage med saltkaramel
 
 
Mængde: 16 stykker
Ingredienser
Kage:
  • 50 g mandler
  • 50 g havregryn
  • 2 æg
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • Et nip salt
  • 1 moden banan
  • 1 spsk kokosolie
  • 10 udstenede dadler (de bløde fra papæske)
  • 2 spsk. peanutbutter
Saltkaramel:
  • 50 g kokosolie
  • 50 g peanutbutter
  • 100 g sirup af ønsket type, jeg bruger salted caramel zero topping fra Bodylab
  • ½ tsk havsalt
Peanuts-choko-topping:
  • 100 g mørk chokolade
  • 150 g saltede peanuts
Fremgangsmåde
Kage:
  1. Opvarm ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Mal mandler og havregryn sammen til mel i en minihakker.
  3. Pisk æggene til en luftig masse i en skål.
  4. Vend mandelmel, havremel, vanillesukker, bagepulver og salt i æggemassen.
  5. Blend bananen sammen med kokosolie, dadler og peanutbutter i minihakkeren og rør det sammen med de øvrige ingredienser i skålen.
  6. Kom dejen i en form (str. 20 x 20 cm eller tilsvarende), smør formen med lidt kokosolie/smør.
  7. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 15 minutter. Kagen er færdig, når den er lidt gylden og gennembagt.
  8. Kagen afkøles helt, inden karamel og peanuts-choko-toppingen kommes på.
Saltkaramel:
  1. Alle ingredienserne køres til en jævn og cremet masse i en minihakker. Sæt karamellen i køleskab, så den bliver lidt fastere, inden den kommes på kagen.
Peanuts-choko-topping:
  1. Smelt chokoladen og vend peanutsene grundigt i.
  2. Saltkaramellen fordeles over hele kagen, hvorefter peanuts-choko-toppingen fordeles ovenpå karamellen.
  3. Afkøl lidt, evt. i køleskab, så karamellen og chokoladen sætter sig.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by Pernille Rosenkilde at https://pernillerosenkilde.dk/snickerskage-med-saltkaramel/