Vegetarens Fiskefrifilet aka. fiskefrilet ~ paneret pastinak
 
 
Mængde: Ca. 8 filet'er (afhængigt af pastinakkernes størrelse)
Ingredienser
  • 2 store pastinakker
  • 1 dl kikærtemel
  • ¾ dl koldt vand
  • ¼ tsk karry
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk løgpulver
  • En knivspids røget paprika
  • 1 tsk knust havsalt
  • ¼ tsk peber
  • Pankorasp (eller almindelig rasp - panko giver blot ekstra sprødhed) eller sesam eller semi-groft hakkede nødder, fx en blanding af hasselnødder og mandler
  • Neutral olie (fx rapsolie) til stegning
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skræl pastinakkerne og skær enderne af dem.
  3. Skær pastinakkerne på langs i skiver af ½ cm tykkelse.
  4. Bag pastinakskiverne i ovnen uden olie ca. 20 minutter til de er akkurat møre.
  5. Lad pastinakskiverne afkøle.
  6. Bland dejen til panering - for et garanteret klumpfrit resultat brug en stavblender til dette, men dejen kan også godt bare piskes med fx håndmixer. Dejen skal være som en tyk pandekagedej, da den skal kunne hænge ved pastinakskiverne, når disse dyppes heri. Juster med lidt vand, hvis dejen er for ryk.
  7. Kom dejen i en dyb tallerken og pankorasp i en anden dyb tallerken.
  8. Opvarm en pande med olie (vær en smule gavmild med olien) til middel varme.
  9. Vend de afkølede pastinakskiver i først dejen (lad den dryppe let af) og derefter grundigt i pankoraspen.
  10. Steg pastinakfilet'erne flot gyldne ved middel varme.
  11. De panerede pastinakker kan nydes varme, lune eller kolde.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by Pernille Rosenkilde at https://pernillerosenkilde.dk/vegetarens-fiskefrifilet-aka-fiskefrilet-paneret-pastinak/