Bløde bønnebrød med graham & gulerødder
 
 
Mængde: 16 stk
Ingredienser
  • 20 g chiafrø + 1 dl koldt vand
  • 1 dåse (=240 g kogte) cannellinibønner (de aflange hvide, IKKE butterbeans!) + 1½ dl koldt vand
  • 200 g gulerod (revet vægt!)
  • 40 g gær + 1 dl lunkent vand
  • 1 tsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 65 g neutral olie, fx rapsolie
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g finvalsede havregryn
  • 265 g grahamsmel
  • 265 g hvedemel
  • Pensling: 1 æg
  • Topping: Solsikkekerner og lidt grahamsmel
Fremgangsmåde
  1. Chiafrø + den angivne mængde vand røres sammen i en lille skål og trækker 15-20 minutters tid.
  2. Bønnerne skylles og drænes grundigt, og herefter blendes bønnerne med den angivne mængde vand i en lille skål el. lign., meget gerne med stavblender, da dette giver et helt glat resultat.
  3. Skræl og riv gulerødderne groft.
  4. I en skål røres gæren ud i den angivne mængde vand og alle ingredienser kommes heri ~ også chia-vandblandingen og de blendede bønner ~ og dejen røres/æltes grundigt sammen. Dejen skal være til den lidt klistrede side, men skal samtidig kunne holde formen.
  5. Dejen deles i 16 stykker og formes som små, flade sandwichbrød som på billederne her, længde 9 cm og bredde 5 cm (eller rulles som almindelige boller), og sættes på en bageplade beklædt med bagepapir ~ de kan godt være på en enkelt bageplade.
  6. Fugt et viskestykke og læg dette over bollerne.
  7. Brødene hæver 35 minutter.
  8. Pensl brødene med æg og drys med solsikkekerner og lidt grahamsmel.
  9. Brødene sættes ind i en kold ovn på midterste ribbe. Tænd ovnen på 190 grader almindelig ovnvarme.
  10. Bag brødene 27-28 minutter til de er let gyldne.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Brødene er superbløde, når de er helt nybagte og sætter sig lidt mere efter nogle timer. De er lige gode uanset hvornår i processen, man spiser dem.
Brødene holder sig saftige i dagevis, de skal blot opbevares i en plastikpose ved stuetemperatur.
Recipe by Pernille Rosenkilde at https://pernillerosenkilde.dk/boenneboller-med-graham-guleroedder/