Æblecrumble
 
 
Mængde: En tærteform, Ø 25 cm
Ingredienser
Bund
  • 2 store madæbler, fx Cox Orange eller Belle de Boskoop
  • 2 spiseæbler (ikke små!), fx Pink Lady
  • 1½ tsk kanel
Crumble
  • 75 g finvalsede havregryn
  • 50 g hvedemel
  • 60 g sukker
  • 85 g blødt smør (ikke smeltet!)
Derudover
  • Lidt smør til formen
  • Mandelflager til topping
Fremgangsmåde
  1. Kom smørret i en skål og lad det blive blødt mens æblerne ordnes.
  2. Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovnvarme.
  3. Skræl madæblerne, fjern blomst, stilk og kernehus, og skær æblerne i tynde både.
  4. Fjern blomst, stilk og kernehus på spiseæblerne, men skræl dem ikke, og skær æblerne i tynde både.
  5. Smør formen med lidt smør, kom æblerne heri, drys kanelen hen over og vend æblerne og kanelen grundigt sammen.
  6. Bland ingredienserne til crumblen i skålen med smørret og rør crumblen grundigt sammen med ske/hænder, indtil massen er helt blandet og lidt "små-klumpet".
  7. Fordel crumblen over æblerne (den vil ikke dække æblerne fuldstændig, hvilket er meningen).
  8. Bag æblecrumblen i ovnen i 50 min.
  9. Æblecrumblen kan nydes både lun og kold.
  10. Server med blødtpisket flødeskum.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by Pernille Rosenkilde at https://pernillerosenkilde.dk/aeblecrumble/