Overnight oats med kakao
 
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 1 spsk chiafrø
  • 2 dl kakaomælk af ønsket type, jeg bruger Naturli's soyakakaodrik
  • Et nip knust havsalt
  • Lidt grofthakkede valnødder
  • Topping: Friske bær eller frisk frugt samt lidt nødder
  • Evt. 1 dl blomkålsris*
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser røres grundigt sammen og trækker natten over i en lukket beholder i køleskab.
  2. Om morgenen justeres eventuelt med lidt koldt vand afhængigt af ønsket konsistens.
  3. Nydes helt kold direkte fra køleskabet med ønsket topping.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
*"Blomkålsris i overnight oats??" tænker du måske, og ja, det lyder lidt sært. Men det er en måde at få sneget flere grøntsager ind i sin hverdag, hvis man kan integrere dem også i sin morgenmad. Blomskålsrisene smager ikke igennem, men giver bare et dejligt bid samt en skøn fylde og mæthed. Der skal bruges lidt ekstra kakaomælk, hvis der bruges blomkålsris, ellers bliver det lidt tørt.
Jeg køber blomkålsris på frost, det er dejligt nemt.
Recipe by Pernille Rosenkilde at https://pernillerosenkilde.dk/overnight-oats-med-kakao-rugkerner-og-chiafroe/