Grøn linsesuppe

Linsesuppe er en af mine favorit-suppetyper, dels fordi jeg elsker suppe, og dels fordi jeg elsker linser. Dertil kommer dejlige thailandsk-inspirerede smage i denne suppe, som fx lime, ingefær, karrypasta og kokosmælk. Varm, smagfuld og lidt spicy ~ ikke så tosset på en kold dag. Suppen her er nem og hurtig at lave ~ og husk at suppe også smager godt til frokost!

Hvis du ligesomjeg er glad for linsesuppe, så skulle du da lige tage et kig på en af bloggens rigtigt populære opskrifter, nemlig min nemme linsesuppe.

 

Grøn linsesuppe
 
Mængde: 4 personer
Ingredienser
  • 1 dåse (=240 g kogte) grønne linser
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 450 g blomkål
  • 4 gode tsk grøn karrypasta
  • Saft af 1 lime
  • 20 g friskrevet ingefær (ordnet og revet vægt!)
  • ¼ tsk tørrede chiliflager
  • 1 spsk soya
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 3 dl kokosmælk, alm. eller light
  • 1 liter vand
  • 2 tsk havsalt
  • ¼ tsk groft sort peber
  • Tilbehør: Frisk spinat, frisk koriander, ristede og saltede græskarkerner samt lethakkede saltede peanuts
Fremgangsmåde
  1. Blomkål skæres relativt fint, hvidløg finthakkes og ingefær fintrives.
  2. Alle ingredienser undtagen kokosmælk, limesaft, salt og peber kommes i en gryde, og suppen koger roligt i ca. 10 minutter.
  3. Tilsæt kokosmælk, limesaft, salt og peber, og blend med stavblender suppen en smule, der skal stadig være masser af blomkålsstykker.
  4. Varm igennem og smag til.
  5. Server med tilbehør.
Rigtig god fornøjelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *