Irish coffee

Irish coffee

Efter jeg er blevet kaffedrikker, er jeg solgt til irish coffee, som jeg synes passer særligt godt ved nytårstid. Der er ikke så meget hokus pokus eller svært ved at lave denne skønne drik, men her er min version, hvor jeg synes, der er en god balance mellem kaffe, whiskey og sødme.

Jeg laver min irish coffee på neskaffe, fordi det er den slags kaffe, jeg bedst kan lide. Man kan naturligvis bruge den slags kaffe, man selv bedst synes om.

 

Irish coffee
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
  • 2 ikke strøgne tsk neskaffe
  • 1 tsk brun farin
  • 1½ dl kogende vand
  • 2 spsk whiskey
  • 3 toppede spsk blødtpisket flødeskum
Fremgangsmåde
  1. Neskaffe og sukker kommes i en kop eller glas, og det kogende vand hældes over. Sørg for at få opløst al kaffen og sukkeret i vandet.
  2. Tilsæt whiskey og omrør.
  3. Top med blødpisket flødeskum.
  4. Nyd!
Rigtig god fornøjelse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *