Karryhummus

Hummus går man aldrig galt i byen af. Og denne har den skønneste smag af karry og hvidløg ~ og så er den endda olie- og tahinfri. Hva’be’har!

Vil man have sin hummus ekstra cremet og blød, skal man koge sine kikærter med lidt bagepulver, også hvis man bruger kikærter fra dåse ~ se hvordan i opskriften*

 

Karryhummus
 
Ingredienser
  • 1 dåse kikærter, skyllede og afdryppede*
  • ½ fed hvidløg
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • ½ - ¾ tsk havsalt
  • Saft af ½ citron
  • ¾ dl koldt vand
Fremgangsmåde
  1. Skyl og dræn kikærterne grundigt ~ ønskes ekstra cremet hummus se da fremgangsmåde under "I øvrigt".
  2. Blend alle ingredienser grundigt med en stavblender og smag til.
  3. Tilsæt evt en smule mere vand, hvis konsistensen ønskes lidt mere lind end angivet her.
  4. Server hummusen kold.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
*Ønskes ekstra cremet hummus gør som følger:
Skyl og dræn en dåse kikærter og kog herefter kikærterne med 5 dl vand og 1 tsk bagepulver i 25-30 minutter. Blend herefter alle ingredienser grundigt med en stavblender og smag til. Tilsæt evt en smule mere vand, hvis konsistensen ønskes lidt mere lind end angivet her.

2 thoughts on “Karryhummus”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *