Kartoffelsalat med kikærter & syrlig sennepsdressing

Sommeren er over os, og sommer er lig med let mad ~ helst nydt under åben himmel og i solens varme stråler. Denne kartoffelsalat egner sig perfekt til et sommermåltid, og den står både fint alene eller nydt sammen med en skøn salat og noget lækkert grillmad.

Jeg laver altid salaten af små, lækre nye kartofler med skræl samt kikærter, og den syrlige og let stærke sennepsdressing spiller hovedrollen for smagen i salaten, mmm den er god.

Denne gang har jeg tilføjet nye ærter friskpillede fra bælg, som har den der helt særlige sommersmag og skønt bid. Man kan selvfølgelig også bruge optøede ærter eller edamamebønner. Små, duftende sommertomater samt rucaola er rigtig godt som tilbehør.

 

Kartoffelsalat med kikærter & syrlig sennepsdressing
 
Mængde: 3-4 personer afhængigt af om retten serveres som hovedret eller tilbehør
Ingredienser
  • 750 g. nye kartofler
  • 1 ds kikærter, skyllede og afdryppede
  • 300 g ærter i bælg (ubælget vægt)
Dressing:
  • ¼ dl olivenolie
  • ¾ dl eddike af ønsket type
  • 1½ tsk dijonsennep
  • Purløg i ønsket mængde (gerne masser af det)
  • Dild i ønsket mængde (gerne masser af det)
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Kartoflerne vaskes og koges i letsaltet vand til de er akkurat møre, men ikke overmøre. Dette kan med fordel gøres fx dagen i forvejen, så kartoflerne kan stå og blive helt kolde i køleskab, indtil de skal bruges.
  2. Når kartoflerne er kolde, skæres de i stykker af ønsket størrelse.
  3. Dressingen røres grundigt sammen.
  4. Kikærterne skylles og afdryppes.
  5. Ærterne bælges.
  6. Purløg og dild skæres i ønsket størrelse.
  7. Alle ingredienserne vendes grundigt sammen.
  8. Kartoffelsalaten serveres kold sammen med fx rucola og små, lækre tomater.
Rigtig god fornøjelse.

 

3 thoughts on “Kartoffelsalat med kikærter & syrlig sennepsdressing”

  1. Hej P
    Skal der virkelig 3 gange så meget eddike som olie? Jeg plejer at bruge 3 gange så meget olie som eddike.
    Kh
    A-T

  2. Jeps, det skal der i min version Som overskriften siger, er det en syrlig variant af en sennepsdressing. Jeg eeeelsker syrligt Men der er jo mulighed for fri fortolkning, så du kan blot bruge det blandingsforhold, du godt kan lide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *