Linseboller ~ perfekte til sauce

Kødboller. Uden kød, selvfølgelig. Det er ikke så nemt, som det måske lyder. For den slags har det med at blive for bløde, så de falder fra hinanden, når de kommer i selskab med sauce. Og det er altså ikke helt tilfredsstillende, når man nu elsker boller i karry eller spaghetti med boller i tomatsauce. Men endelig har jeg knækket koden til at løse denne udfordring (jaja, first world problems, jeg ved det godt ~ men alligevel, ik)! Jubii.

Disse linseboller er faste, men ikke tørre, de smager dejligt, og så holder de formen, også når de bliver overhældt med sauce. Jamen, selv tak da.

 

Linseboller ~ perfekte til sauce
 
Mængde: 22 stk
Ingredienser
  • 1 dl røde linser + 2 dl vand + ½ tsk salt
  • ½ løg, finthakket eller revet
  • 2 spsk pinjekerner, grofthakket
  • 2 dl havregryn
  • ½ dl fint fuldkornsmel fx hvid hvede mel eller fuldkornsspeltmel
  • ½ dl vand
  • ½ spsk soya
  • Lidt friskkværnet peber (mere hvis du er glad for peber ~ det er jeg ikke)
  • 1 tsk salt
Fremgangsmåde
  1. Kog linser, vand og salt roligt og under låg i 15 minutter.
  2. Hæld evt. overskydende vand fra.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør grundigt farsen sammen.
  4. Lad farsen hvile 30-40 minutter.
  5. Form 22 kugler af farsen (en stor tsk pr kugle). Vask hænderne, når de bliver så klistrede, at kuglerne ikke bliver trillet glatte i overfladen (mellem hver 4. eller 5. bolle).
  6. En pande* med olie på varmes op på god varme (varmetrin 7 ud af 9 eller tilsvarende)
  7. Når olien er varm, lægges linsebollerne på panden, og panden bevæges, så bollerne får stegt overflade hele vejen rundt.
  8. Herefter skrues ned til middel varme (varmetrin 5 ud af 9 eller tilsvarende), og linsebollerne steges videre, til de er gyldne og fine.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
*Jeg har ikke prøvet at ovnstege linsebollerne, men jeg er ret sikker på, det sagtens kan lade sig gøre. De vil dog sandsynligvis blive lidt mere tørre, end hvis de pandesteges (som med alle andre slags deller/bøffer).

Linsebollerne tåler fint frysning og holder formen også efter optøning.

 

7 thoughts on “Linseboller ~ perfekte til sauce”

    1. Hej Carina.
      Tusind tak fordi du læser med
      Jeg vil skyde på, de skal have 20-30 minutter ved 180 grader almindelig ovnvarme, men jeg ved det ikke, da jeg altid selv pandesteger dem.
      Hvis du prøver, vil du så skrive tilbage, så jeg ved om det virker?
      Kærlig hilsen Pernille.

      1. Min kæreste lavede dem i forgårs.
        Han lavede 21 stk ud af portionen.

        180 grader alm varme.
        De fik 15 minutter og han vendte dem halvvejs, men jeg tror ikke det havde været nødvendigt

        1. Hej Carina.
          Tusind tak fordi du vender tilbage, det sætter jeg stor pris på. Og godt at høre, det kan fungere med ovnstegning også.
          Dejlig dag til dig.
          Kærlig hilsen Pernille.

  1. Pernille… Hej, Pernille. Tillykke med en appetitlige og sund side, om vegetar mad. Har læst mange opskrifter og jeg vil smage dem, allesammen!! Jeg er kød ædende, men er blevet fanget af så gode og nemme opskrifter. Desuden, fuld af ernæring. Jeg begynder, allerede nu! Ville gerne spørge, kan man ærstate de røde linser, på grønne linser? Ja, de er hårdere, derfor spørge jeg. Mange tak for dit arbejde.

  2. Hej, Pernille. Tillykke med en appetitlig og sund side, om vegetar mad.. Har læst mange af dine opskrifter og jeg vil smage dem, allesammen. Jeg er kødædende (jiji) m men er blevet fanget af så gode og nemme opskrifter. Fuld af ernæring. Jeg begynder allerede nu! Ville gerne spørge om, kan man erstatte de røde linser med gronne linser?. Ja, de er hårdere, derfor, spørgsmålet. Mange tak por dit arbejde. Stor hilsen.

    1. Hej Silvia!
      Hvor dejligt at du kom forbi her, og at du bliver inspireret, det gør mig simpelthen helt utroligt glad, tusind tak fordi du skriver og fortæller mig det.
      Jeg ved faktisk ikke, om man kan bruge grønne linser i stedet, og om det i så fald er i samme mængde. Desuden kan der måske også skulles justeres på nogle af de andre ingredienser.
      Du vil hellere bruge de grønne linser fordi?
      Nu bliver jeg altså lidt nysgerrig på, om man ville kunne bruge grønne i stedet for røde!
      Kærlig hilsen Pernille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *