Nem iskaffe med vanille

Fra slet ikke at være kaffedrikker, er jeg nu meget overraskende blevet netop dette. Bevares, jeg drikker kaffe med både plantemælk og sødning/sukker i, men så er jeg til gengæld også rigtig glad for min kaffe.

Den bedste kaffe, jeg ved, er iskaffe. Her på bloggen findes allerede en opskrift til kaffebegyndere, en iskaffe i slushy version og nu denne. Den her er den nemmeste af dem alle, fordi den ikke kræver hverken tid eller køkkenudstyr af nogen særlig art. Det eneste jeg bruger i denne opskrift er en håndholdt mælkeskummer ~ en stavskummer, kalder jeg den ~ men den kan nemt bare erstattes af en ske.

Men nu til sagen. Og så kan du om få minutter nyde en skøn iskaffe.

 

Nem iskaffe med vanille
 
Mængde: 1 person (et glas/en kop på 2 dl)
Ingredienser
  • 3 strøgne tsk neskaffe
  • 1 tsk sukker af ønsket type eller sødning svarende til denne mængde
  • ¼ tsk vanillesukker
  • 2 dl mælk (havre eller mini)
  • 2 isterninger
Fremgangsmåde
  1. Neskaffe, sukker/sødning, vanillesukker og 1½ dl mælk kommes i et glas, og der piskes grundigt med mælkeskummer (eller gaffel/ske).
  2. Tilsæt herefter den sidste halve dl mælk og bland.
  3. Tilsæt isterningerne og lad afkøle.
  4. NYD!
Rigtig god fornøjelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *