Mexi-rødbedebøffer med kidneybønner

Efterår er rødbedesæson, og det er jo heldigt, når man som jeg elsker rødbeder i alle mulige afskygninger. Rødbeder kan nydes både rå og tilberedte, kolde og varme. De kan blandt andet bruges i hummus, salater, syltede og som her i bøffer. Disse bøffer er skønne samen med fx ovnkartofler og en skøn efterårsråkost med kål, rosiner, frugt og hasselnødder. Eller de kan bruges som burgerbøffer. I denne opskrift har jeg brugt tacokydderi, som giver en dejligt smagfuld bøf, men det kan man naturligvis blot udelade eller erstatte med andre krydderier. Frisk oregano eller estragon kunne også være et fint bytte for tørre krydderier.

 

Mexi-rødbedebøffer med kidneybønner
 
Mængde: 5-6 stk
Ingredienser
  • 1 ds. kidneybønner, skyllede og afdryppede
  • 1 løg
  • 250 g rå rødbede (uskrællet vægt)
  • 1 æg
  • 1½ dl havregryn
  • 2 tsk tacokrydderi (jeg bruger den fra Urtekram)
  • 1 tsk salt
  • ½ dl sesamfrø
Fremgangsmåde
  1. Mos kidneybønnerne groft med en gaffel.
  2. Løget finthakkes, og rødbede skrælles og fintrives.
  3. Alle ingredienser røres grundigt sammen.
  4. Farsen hviler 15-20 minutter.
  5. Form farsen til 5-6 gode bøffer og steg dem på en mediumvarm stegepande i lidt olie. Bøfferne er færdige, når de er sprøde og let gyldne.
  6. Bøfferne kan alternativt steges i ovn ved 175 grader varmluft i ca. 20 minutter. Jeg foretrækker altid pandestegning, da bøfferne da bliver mest saftige og sprøde på den måde.
  7. Rigtig god fornøjelse.

 

 

3 thoughts on “Mexi-rødbedebøffer med kidneybønner”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *