Rødbedesmoothie med hindbær og ingefær

Smoothies har virkelig gjort deres indtog i min verden, og det er sjovt at eksperimentere med frugt, grønt og smage. Jeg har længe gerne ville lave en rødbedesmoothie, men rødbede kan godt have tendens til at smage lidt jordet. Da jeg fandt på denne, var min første reaktion da også “njah”. Efter et par mundfulde mere var jeg dog overbevist. Ja, der er den lidt særlige rødbedesmag, men sådan er det jo, når man vil bruge rødbede. Men der r også frisk hindbærsmag, syrlig limesmag, kraftfuld ingefærsmag og lidt sødt til at afrunde med.

Jeg er i hvert fald overbevist.

 

Rødbedesmoothie med hindbær og ingefær
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
  • 75 g kogt rødbede
  • 75 g frosne hindbær
  • 12 g frisk ingefær (skrællet vægt)
  • Saft af ½ lime
  • 2 tsk agavesirup eller erstatning i tilsvarende mængde eller en dadel
  • 1 dl vand
  • Gerne nogle isterninger
Fremgangsmåde
  1. Skær rødbeden i mindre stykker og skær ingefæren relativt fint.
  2. Alle ingredienser kommes i en blender, og der køres på høj hastighed til smoothien er glat - på min blender tager det et par minutter.
  3. Nyd med isterninger i.
Rigtig god fornøjelse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *