Snickers-snitter

Internettet flyder over med lækre, sundere bud på Snickers-alternativer i form af blandt andet kager, kugler og barer, og den bølge følger jeg så her med mit eget bud på nogle überlækre snitter, der minder om Snickers i opbygning, men som bare er både sundere og utroligt meget lækrere end den originale Snickers. Men pas på ~ de smager af mere. Og mere. Og meeeeere…

Se også mine Snickerskugler, de er også virkelig gode!

 

Snickers-snitter
 
Mængde: 16 snitter
Ingredienser
Bund
  • 75 g mandler
  • 75 g hasselnøddekerner
  • 100 g udstenede dadler (dvs vægten er 100 g, når stenene er taget ud)
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk usødet kakao (den man bruger til bagning)
Saltkaramel
  • 75 g sirup (jeg bruger Bodylabs zero salted caramel topping)
  • 20 g peanutbutter (både crunchy og creamy kan bruges)
  • Et nip knust flagesalt
  • ¾ spsk kokosolie
Endvidere
  • En god deciliter saltede peanuts
  • 75-100 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
Saltkaramellen
  1. Saltkaramellen laves gerne dagen i forvejen eller i hvert fald et par timer før, så den kan stå i køleskabet og blive fast.
  2. Alle ingredienser til saltkaramellen kommes i en minihakker og køres til en jævn masse.
  3. Sættes i køleskab til afkøling.
Bunden
  1. Alle ingredienser til bunden kommes i en foodprocessor og køres til en fin masse. Massen er færdig, når den hænger sammen, når den presses sammen mellem nogle fingre.
  2. Beklæd en form (jeg bruger en firkantet form 15 x 15 cm) med bagepapir og tryk massen til bunden ud heri. Fordel og tryk med fingrene, så massen bliver fast og helt jævnt fordelt.
Samling
  1. Saltkaramellen fordeles over bunden.
  2. Peanuts fordeles ovenpå saltkaramellen.
  3. Chokoladen smeltes og fordeles over peanutsene.
  4. Kagen stilles i køleskab til den er gennemkold.
Tip til udskæring
  1. Det kan være lidt tricky at skære chokoladen over uden at den knækker (for meget). Jeg gør gerne det, at jeg tager kagen ud og lader den stå i stuetemperatur et kvarters tid. Så vender jeg den på hovedet og skærer 16 snitter ud med en meget skarp kniv. Snitterne kan herefter sættes i køleskab igen, hvis man (som jeg) ønsker dem helt kolde og med det bedst mulige knæk i chokoladen ved servering.
Rigtig god fornøjelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *